Arbejdsområde: Afsætning
Afsætning af 761 grunde
LandSyd Landinspektører har udstykket 761 grunde til feriehuse i Lalandia Billund. Derudover har LandSyd stået for afsætningen i forbindelse med centerbyggeriet samt afsætning af de tilhørende 761 feriehuse.Kort fortalt er Lalandia Billund et projekt, der i sin endelige form omfatter 1.500 feriehuse og et centerbyggeri med blandt andet bowlingbaner, restauranter, legeland, minigolf, skøjtebane og et vandland, der alene er på størrelse med seks fodboldbaner. Se mere på Lalandia Billunds hjemmeside
LandSyd Landinspektører har været involveret i Lalandia Billund-projektet siden de første skitser blev udfærdiget.
Fordelen ved at være involveret fra begyndelsen er, at en række problemer kan forudses og forhindres, inden de opstår. Det er mere effektivt end at skulle træde til som "brandslukker", når problemet er opstået.
Vi har leveret rådgivning om en lang række ejendomsretlige udfordringer, som altid opstår, når et så stort projekt skal realiseres.
Eksempler har været ophævelse af fredskovsnotering, nedlægning af offentlige veje, ændring af kommunegrænsen mellem Billund og Vejle Kommuner, diverse sammenlægninger af ejendomme samt hele arbejdet med at få den matrikulære proces til at køre glidende, så grundene er udstykket, når der skal gives byggetilladelser til feriehusene.