Ejendomsdom - få et tinglyst skøde
Har du en ejendom, som du reelt ejer og bruger, men som ikke står registreret i dit navn i tingbogen? Så kan du risikere at stå uden formel dokumentation for din ejendomsret – og uden mulighed for at få udstedt et skøde. Dette er en situation, flere lodsejere oplever, særligt når der er tale om ældre ejendomsoverdragelser, som aldrig blev tinglyst korrekt. I sådanne tilfælde kan en ejendomsdom være løsningen. En ejendomsdom er en juridisk afgørelse, der fastslår, at du har retten til en bestemt ejendom – og dermed giver dig mulighed for at få ejerskabet tinglyst og registreret officielt.
Hvad er ejendomsdom?
Hvis du står i en situation, hvor du ikke kan dokumentere din ejendomsret, kan det være nødvendigt med en ejendomsdom. Denne dom danner grundlag for, at et skøde kan blive udstedt til dig fra civilretten og videre blive tinglyst.
Det er ikke usædvanligt, at en lodsejer ikke kan dokumentere deres ejendomsret med et skøde. Grunden til det er, at man i ældre tid kunne sælge mindre jordlodder fra sin ejendom, uden en officiel handel med et tinglyst skøde på de pågældende jordlodder.
Proceduren for at du kan komme i besiddelse af et tinglyst skøde af en ejendom, du har ret til, kan være tidskrævende. Især hvis den person der er registreret som ejer i tingbogen er død for mange år siden. Det kræver nemlig, at man skal have fat i arvinger til denne person, da disse skal underskrive et skøde. Hvis en arving ikke kan findes, skal man i civilretten og bede om at få afsagt en ejendomsdom.
Sådan foregår en ejendomsdom i civilretten
For at få afsagt en ejendomsdom i civilretten, skal der indsendes en skriftlig ansøgning. Heri skal man forklare og evt. dokumentere, hvorfor man mener at have ret til ejendommen.
I forbindelse med ejendomsrets erklæringen, skal der også oprettes en annonce i Statstidende og et lokalt dagblad, hvori man indkalder alle der mener at have ret til ejendommen, til at melde sig. Annoncen skal indrykkes i Statstidende samt i et lokalt dagblad, der dækker det område hvor ejendommen befinder sig. Hvis ingen melder sig, kan der afsiges en
Få hjælp til ansøgning
Hos LandSyd hjælper vi dig, med at finde de relevante oplysninger du skal bruge i forbindelse med ansøgningen. Vi hjælper dig også med at lave selve ansøgningen og varetage de opgaver der er i forbindelse med denne. Det er blandt andet udarbejdelse af annoncen til Statstidende og det lokale dagblad. Indhentning af eventuelle underskrifter fra arvinger, der måtte foreligge på ejendommen. Efter ejendomsdommen er afsagt, sørger vi for registrering hos Tinglysningsretten. Herefter kan du som rette ejer nu disponere over ejendommen.